Passionate People

Inspiration, ideer samt andet spændende og relevant indhold

for personer med nedsat mobilitet

De 5 største problemer, når du vil rejse med kørestol

Ar rejse i kørestol: Skilt ved sikkerhedskontrol

Nogle af de problemer, du kan støde på når du skal ud at rejse og har en funktionsnedsættelse, er de samme som dem, du kan opleve i hverdagen. Problemer med tilgængelighed, andres indstilling til handicap, transportmidler med mere.

Eftersom jeg selv er en rejseelskende kørestolsbruger, skriver jeg primært om problemerne ud fra mine egne erfaringer. Og kommer med mit personlige bud på, hvilke problemer, der kan opstå for personer med handicap, der gerne vil rejse mere. Lad mig gå lige til sagen!

De fem største problemer er følgende

1. Tilgængelighed

Når du har en funktionsnedsættelse og vil ud og opleve verden, er der mange faktorer i spil, som kan have en negativ indflydelse på dine muligheder for at komme frem. På fjerntliggende destinationer såsom det dybeste Sydøstasien eller et landsbysamfund i det kolde Canada siger det sig selv, at de lokale ikke har handicapvenlighed og kørestolsadgang øverst på dagsordenen. Hvad enten det skyldes, at de mangler oplysning, økonomiske midler eller ønsket om at gøre en forskel, så er nogle steder i verden bare vanskelige at komme rundt i for personer med handicap.

Ifølge min personlige erfaring er det f.eks. langt mere besværligt at komme frem i gaderne i Vietnam, hvor du er nødt til at mase din kørestol frem i trafikmylderet på gaden, fordi fortovene er komplet ufremkommelige – end det er at forcere et vanskeligt dørtrin i din yndlingskaffebar i din hjemby. At rejse er forbundet med nogle helt unikke og komplekse problemstillinger – og eftersom ikke to handicap er ens, og vi derfor alle har forskellige behov, findes der ingen håndfaste regler om, hvordan eller hvornår noget er “tilgængeligt for alle”.

2. Sprogbarrierer

Dette problem gælder for enhver rejsende, der begiver sig ud på nye eventyr: Når du endelig ankommer på dit bestemmelsessted, hvordan får du så kontakt med de lokale, hvis du ikke taler deres sprog? Og hvis du har en funktionsnedsættelse, giver det yderligere problemer. Ikke nok med, at du pludselig er ude af stand til at stille simple spørgsmål som “Hvor er toilettet?” – Hvad der er endnu mere foruroligende, er, at det kan være vanskeligt at give udtryk for, hvis der sker noget mere alvorligt, f.eks. af helbredsmæssig karakter.

Det bedste tip, jeg kan give her, er at lære nogle få nyttige sætninger, du kan bruge i nødstilfælde. Hvis du ikke kan lære dem udenad, kan du skrive dem ned på et stykke papir sammen med en oversættelse til dit eget sprog – så kan du nøjes med at pege på den sætning, du gerne vil sige, så de lokale forstår, hvad du har brug for.

3. Holdninger til handicap

Dette er et stort emne – og jeg vil forsøge at udtrykke mig i generelle vendinger, så jeg ikke hænger nogle bestemte lande ud. Grundlæggende er det sådan, at vi i den vestlige verden har gjort gigantiske fremskridt i forhold til at opbygge et fuldt inkluderende samfund – og der hersker en udbredt accept af alle samfundsgrupper, herunder handicappede. Men efter min erfaring kan man vist roligt sige, at der findes lande i verden, hvor man ikke har den samme grad af accept, som vi kender i Vesten. Jeg har oplevet store fordomme rundt om i verden, og det er selvfølgelig ærgerligt, men samtidig også bare en realitet. Jeg var inde på manglede oplysning lige før, og det er min fornemmelse, at når jeg har fået en kølig modtagelse som kørestolsbruger i et fjernt land, så handler det om ren og skær uvidenhed og manglende forståelse for handicappede, og hvordan vores hverdag ser ud.

På den anden side er der også lande, jeg vil tage hatten af for – lande, hvor jeg ikke havde forventet at møde fuld accept, men alligevel oplevede nogle af de mest gæstfri og medmenneskelige folk, som kun var glade for at kunne hjælpe mig på alle tænkelige måder. Her kan jeg f.eks. nævne Thailand og Malaysia som et par gode eksempler.

4. Behov for medicinsk udstyr på rejsen

Dette er heldigvis ikke noget, jeg selv må døje med, medmindre man kan betegne allergitabletter som medicinsk udstyr. Men jeg ved, at det for manges vedkommende ville være umuligt at rejse, hvis de ikke kunne medbringe deres udstyr og medicinalartikler. Det var en ven, der gjorde mig opmærksom på det for et par måneder siden. Han påpegede, at hvor jeg kan nøjes med at rejse med en rygsæk, ville han selv pr. automatik have brug for mindst dobbelt så meget bagage, fordi han skal have plads til et nærmest uendeligt lager af katetre, håndrensemiddel og meget mere – blot for kunne gå på toilettet på egen hånd. Du kan ikke være sikker på, at du kan købe disse ting, når du er i udlandet, og derfor er du nødt til at pakke rigeligt af dem – hvilket selvfølgelig giver dig meget mere bagage at slæbe på.

Udstyret kan f.eks. også være i form af en badestol til rejsebrug, som nogle har brug for, hvis de skal kunne tage et ordentligt bad på deres hotel. Som nævnt findes der ikke to handicappede, der er ens, og behovene varierer derfor i det uendelige.

5. Ind og ud af flyet

For mig har det aldrig været det store problem at komme ind og ud af et fly – men jeg har ofte hørt skrækhistorier om kørestolsbrugere, der har fået deres kørestol uopretteligt ødelagt af bagagemedarbejdere, der ikke havde forstand på at transportere en kørestol forsvarligt. Jeg kan ikke forestille mig noget værre end at ankomme på destinationen blot for at opdage, at min kørestol er ubrugelig, og derfor være henvist til at bruge den kørestol, lufthavnen – eventuelt! -kan tilbyde som midlertidig løsning. Du får naturligvis erstatning fra flyselskabet, men det hjælper jo ikke på din situation her og nu – som er noget nær en katastrofe!

Selve processen med at komme ind og ud af flyet er forholdsvis let at gå til, da man får hjælp hele vejen igennem, hvis man beder om det. Personligt plejer jeg at mødes med ledsageren ude ved gaten, hvor jeg skifter fra min normale kørestol til en transportstol. Herefter bliver jeg spændt fast og eskorteret til min plads på flyet. Imens bliver min egen kørestol kørt væk og tjekket ind som stor bagage. Den bliver mærket, så bagagemedarbejderne på bestemmelsesstedet kan se, at den skal køres tilbage til flyets dør og stå klar, når jeg kommer ud – og her gør lufthavnspersonalet igen brug af transportstolen. Selv om hele processen (som regel) forløber ret problemfrit for mig, kan det for andre være et nødvendigt onde, og jeg er klar over, at der i øjeblikket kører store kampagner for, at kørestolsbrugere skal have lov til at blive siddende i deres egen kørestol om bord på flyet.

Et andet omstridt problem, du kan komme ud for, når du skal rejse med fly, er, at lufthavnspersonalet ikke er klar til at hjælpe dig, når I lander – og du bliver efterladt i dit flysæde, længe efter at alle andre har forladt flyet, og rengøringspersonalet er gået i gang. Det er sket for mig et par gange, én gang i London og én gang i Oman. I London måtte jeg vente så længe, at jeg ikke nåede mit næste fly – men intet er så slemt, at det ikke er godt for noget! Jeg fik en gratis opgradering til Business Class resten af vejen både til og fra New York!

Hvis du vil læse flere artikler om at rejse med et handicap eller vide mere om flyrejser med kørestol, så prøv artiklen: “På flyrejse med kørestol: Her er de bedste flyselskaber og en kompakt kørestol”.