Passionate People

Inspiration, ideer samt andet spændende og relevant indhold

for personer med nedsat mobilitet

Udlejningssommerhus: Sådan sikrer du en god ferie med høj tilgængelighed

udlejningssommerhus ved kysten
Del dette indhold:

Når du skal finde det perekte udlejningssommerhus

Som kørestolsbruger og rejseanmelder, har jeg været i en del udlejningssommerhuse verden over og ikke alle har været lige tilgængelige eller rummelige. Undervejs har jeg lært nogle nyttige tips om, hvad man skal kigge efter, når man har til hensigt at leje et udlejningssommerhus, der er egnet for kørestolsbrugere.

Du kan bruge nedenstående som en guide, og dermed tilsikre, at det næste udlejningssommerhus som du lejer, fungerer optimalt for dig.

Tilgængelig parkering

For det første: sørg for at du kan komme til at parkere tæt ved det sommerhus, du vælger. Tilgængelig parkering bør omfatte bredere båse, for at tilsikre, at der er god plads til, at du let kan komme ind og ud af din bil. Parkeringspladsen, samt indgangen til sommerhuset fra parkeringspladsen, bør have en forholdsvis jævn overflade og være placeret tæt på hytten; Der findes ikke mange ting der er værre end at skulle skubbes eller køre gennem sand eller grus, fordi huset er placeret for langt væk og belægningen er ”umulig” at køre på.

Brede døråbninger og niveau-fri adgang

For at et sommerhus kan betegnes som tilgængeligt, skal der være niveau-fri adgang. Mange udlejningssommerhuse er ikke helt nye mere og blev bygget i et tid, hvor der var tilbøjelighed til at konstruere smalle døråbninger og små entreer – begge dele på top 10 over ”utilgængelighedens mestre”. Sørg derfor altid for at have tjekket målene på husets døråbninger, før du bestiller et sommerhus.

Sænket bordplader og arbejdshøjde

Dette punkt er meget væsentligt, hvis du er kørestolsbruger. Sørg for at du har mulighed for at lave mad ved køkkenbordet, samt har mulighed for at bruge komfur og mikroovn. Lige såvel som at du har mulighed for at vaske dit tøj i vaskemaskinen. Spørg altid udlejer om noget af huset udstyr er placeret ”for” højt, og om det er muligt at placere disse ting lavere under dit ophold.

Badeværelset

Hvis du, ligesom mig, har brug for lidt ekstra plads til at blive vasket og skifte tøj om morgenen, er det nødvendigt at tilsikre, at sommerhuset har et stort og tilgængeligt badeværelse, herunder at der er plads til, at du kan få hjælp, hvis det skulle være nødvendigt. Hvis sommerhuset ikke har et handicapvenligt badeværelse, er det som minimum vigtigt, at bad og/eller bruser har en passende højde for dig i forbindelse med forflytning samt, at der er plads til, at du kan komme hen til og anvende toilettet.

Det lille ekstra …

Alt efter din type af handicap, er det en god idé at spørge sommerhusudlejeren om, hvilket ekstraudstyr der er til rådighed for at gøre dit ophold mere komfortabelt. For eksempel om der er vibrerende vækkeur for dem, som er hørehæmmede? eller visuelt kontrasterende vægge, gulve og kanter for dem, som er dårligt seende? Er servicehund tilladt i huset? Hvordan er belysningen i huset? Positive svar på disse spørgsmål er meget vigtige og med til at gavne alle brugere, som lejer et sommerhus, der er særligt tilgængelige for handicappede gæster.

Kommunikation

En ting, som det er meget vigtigt at du tilsikrer, hvis du skal leje et udlejningssommerhus for handicappede, er en god og åben kommunikation med dem, der ejer eller udlejer huset. De har selvsagt interesse i at møde dine behov, og netop derfor har du også et ansvar for at sikre, at du informerer om alt, du har behov for, for at få et komfortabelt og behageligt ophold i huset. Uanset om det er via telefon eller e-mail, er denne kommunikation af afgørende betydning.

Forhåbentlig har denne lille liste givet dig et godt overblik samt mod på at finde det helt perfekte udlejningssommerhus til din næste ferie. Der er i hvert fald mange gode og tilgængelige sommerhuse i hele Europa, så hvad enten du er til strand, storby eller skov, så er mulighederne mange.

God rejselyst!

Engelsk rejseguide for kørestolsbrugere