Passionate People

Inspiration, ideer samt andet spændende og relevant indhold

for personer med nedsat mobilitet

Para-fodbold:  Kunne det være en sport for dig?

Para-fodbold, Powerchair football
Del dette indhold:

Er du fodboldfan? Vil du gerne i gang med at dyrke noget motion eller en fritidsaktivitet? Har du overvejet para-fodbold? Hvis ikke, så får du måske lyst til det, når du har læst dette blogindlæg. Danmarks nationalsport fodbold, er også populær i para-regi, hvor der er tilbud til spillere med forskellige former for handicap.

 

Du kan spille para-fodbold, uanset om du er barn eller voksen, dreng eller pige. På banen udfordres du taktisk og fysisk, og som i andre holdidrætter er det sociale og sammenholdet en stor del af fornøjelsen ved sporten. Hvis du ønsker at spille para-fodbold, skal du først finde ud af, hvilken kategori af parafodbold du kan og har lyst til at deltage i. Der findes forskellige muligheder:

Fodbold for døve og hørehæmmede

I modsætning til de andre typer parafodbold er reglerne for døvefodbold ikke anderledes end reglerne for ikke-handicappede spillere. For at være kvalificeret skal spillerne have et høretab på 41 decibel eller derover, og der må ikke bruges høreapparater, når der spilles kamp.

Fore mere information om døvesport – klik her

Fodbold for blinde og svagtsynede

Fodboldspillere, som er blinde eller svagtsynede, klassificeres i kategorierne B2, B2 og B4 efter deres syn. Når spillerne er klassificeret, spiller de efter nogle lidt anderledes regler end dem, vi kender fra traditionel fodbold. Ved blindefodbold er der fem spillere på hvert hold, og kampen spilles på et fast underlag. I modsætning til traditionel fodbold er der ingen offside-regel, og markspillerne skal bære bind for øjnene. Fodbolden indeholder en masse små kuglelejer, som får bolden til at lave en lyd. Det hjælper spillerne med at fornemme, hvor bolden er. Endelig er målmanden som regel seende, men må ikke forlade målfeltet. Idrætten findes ikke i Danmark p.t. Men det er muligt at spille i Sverige.

For mere information om blindesport – klik her

CP-fodbold (fodbold for personer med cerebral parese)

CP-fodbold er for spillere med cerebral parese, som er i stand til at stå og gå. Kampene spilles med syv spillere på hvert hold og på en mindre bane. Målene er også gjort mindre i CP-fodbold. En CP-fodboldkamp varer 60 minutter fordelt på to halvlege a 30 minutter. Der er ingen offside-regel, og det er tilladt at trille eller kaste bolden tilbage på banen, når den har været ude. Personer med CP, som er kørestolsbrugere, vil normalt spille Powerchair Football (se nedenfor) i stedet for CP-fodbold.

For mere information om CP-fodbold – klik her

Powerchair Football – kørestolsfodbold

Powerchair Football er en sport for personer med fysisk funktionsnedsættelse med behov for kørestol. Kørestolsbrugere kan spille fodbold i specialtilpassede el-kørestole med en fastgjort fodskærm. Fodskærmen er “fødder”, der sparker til bolden. I Powerchair Football er taktik og spilforståelse vigtige egenskaber. Mænd og kvinder spiller på samme hold. Der spilles på en indendørs bane med fem spillere på hvert hold, og en kamp varer 40 minutter fordelt på to halvlege a 20 minutter.

En spiller kan kun blive tacklet af én modstander ad gangen, og der er særlige regler om fodboldens og målene størrelse. Der må kun være to forsvarsspillere i straffesparksfeltet ad gangen. Det er en holdidræt, hvor der spilles på.

For mere information om Powerchair Footbal – klik her

Kom i gang!

Hvis du altid har elsket at stå på tilskuerpladserne og heppe på dit favorithold iført holdets farver, men også godt kunne tænke dig selv at være mere aktiv – så skulle du måske overveje at gå til parafodbold. Vil du gerne i gang med at spille en form for para-fodbold, så anbefaler vi at du starter med, at kontakte Parasport Danmark. De kender til de mange fodboldklubber i Danmark, og kan oplyse om hvem du skal kontakte, for at komme til en prøvetræning. Hvis der ikke findes en klub i nærheden af, hvor du bor, så prøv at finde ligesindede i lokalområdet at spille med. Hvem ved – måske kan I starte jeres eget hold eller en ny lokal klub. Det korte af det lange er: Hvis du er vild med fodbold, så er der ingen undskyldning for ikke at komme i gang!