Passionate People

Inspiration, ideer samt andet spændende og relevant indhold

for personer med nedsat mobilitet

Free Wheelchair Mission: Moses’ historie

Free Wheelchair Mission: Moses' historie Waganda Moses er 18 år gammel. Han er den næstældste i en søskendeflok på 18 i en fattig familie, der bor i byen Iganga, to timers kørsel fra Ugandas hovedstad, Kampala.
Del dette indhold:

Waganda Moses er 18 år gammel. Han er den næstældste i en søskendeflok på 18 i en fattig familie, der bor i byen Iganga, to timers kørsel fra Ugandas hovedstad, Kampala. Moses fik tilbage i 2017 en kørestol via Free Wheelchair Mission, noget der har ændret alting for Moses og hans familie.

Han blev født sund og rask, men blev som toårig angrebet af malaria. Han blev hasteindlagt på hospitalet, hvor lægerne gav ham en indsprøjtning. Moses fik en allergisk reaktion over for medicinen, som forårsagede alvorlige hævelser. Det var derfor nødvendigt at operere ham. Desværre mislykkedes operationen, og Moses blev lam fra livet og nedefter. Siden dengang har han kun kunnet bevæge overkroppen.

I Uganda er der stadig masser af stigmatisering omkring mennesker med handicap. Ifølge den traditionelle tro bliver handicappede opfattet som forheksede eller forbandede, og det fører til marginalisering og forskelsbehandling. Disse fordomme har Moses også oplevet. Gennem hele hans liv har folk set ned på ham i den tro, at han ikke havde noget at bidrage til fællesskabet med. Ydermere betyder den begrænsede adgang til lægehjælp og finansielle ressourcer, at meget få mennesker i Uganda kan få hjælpemidler. For at gøre noget ved dette problem har Free Wheelchair Mission (FWM) iværksat et initiativ til at skaffe kørestole til værdigt trængende. Siden 2001 har Free Wheelchair Mission uddelt mere end en million kørestole.

Free Wheelchair Mission: Moses' historie Waganda Moses er 18 år gammel. Han er den næstældste i en søskendeflok på 18 i en fattig familie, der bor i byen Iganga, to timers kørsel fra Ugandas hovedstad, Kampala.

Together, for mobility

Deres nye ambition er at uddele yderligere en million kørestole inden udgangen af 2025. For at nå dette mål er FWM gået sammen med Invacare Europe under sloganet Together, for mobility. Som led i projektet hjælper Invacare Europe FWM ved at skabe øget bevidsthed, skaffe donationer og dele ud af deres viden og ekspertise om produktudvikling. FWM har planer om – med hjælp fra Invacare – at dele kørestole ud til trængende i 93 lande verden over og dermed give modtagerne fornyet værdighed og selvstændighed, uden at det skal koste dem noget.

En vigtig del af FWM’s mission er også at skabe holdningsændringer, når det gælder handicap. Ved at få adgang til hjælpemidler kan personer med handicap skabe sig en ny identitet og vise deres omverden, at de er produktive medlemmer af fællesskabet på lige fod med alle andre. Moses’ historie er et rigtig godt eksempel på, at kørestole kan forandre menneskers liv og skabe holdningsændringer. I 2017 skaffede Free Wheelchair Mission en GEN_2-kørestol til Moses, og det har vendt op og ned på hans tilværelse. Kørestolen har ikke kun gjort ham mere selvhjulpen – den har også gjort det muligt for ham at gøre handelsskolen færdig og føre sine ambitioner ud i livet.

Free Wheelchair Mission: Moses' historie Waganda Moses er 18 år gammel. Han er den næstældste i en søskendeflok på 18 i en fattig familie, der bor i byen Iganga, to timers kørsel fra Ugandas hovedstad, Kampala.

I dag har Moses startet en lille virksomhed, der syer skoleuniformer til børnene i lokalsamfundet. Hans forretning blomstrer, og han har endda været nødt til at ansætte yderligere to medarbejdere for at kunne følge med efterspørgslen. Men Moses’ kørestol har ikke kun ændret hans eget liv – den har også haft stor betydning for hans familie. Hans mor fortæller, at hun, lige siden han var lille, har haft dårlig samvittighed over, at hun ikke havde råd til at købe en kørestol til sin søn – for som mor vil man jo altid gerne kunne sørge for sine børn. Hun fortæller, at det var en drøm, der gik i opfyldelse, da Moses fik sin kørestol, fordi han nu har fået den frihed og værdighed, hun altid har ønsket, han ville få.

Invacare Europe arbejder sammen med Free Wheelchair Mission om at skaffe kørestole til tusindvis af andre mennesker som Moses. Hvis du vil læse mere om projektet, kan du læse mere her.

Hvis du vil læse flere artikler som denne, så læg vejen forbi Invacares blog “Passionate People”, og se vores seneste artikler. Her kan du bl.a. læse indlæg som fx “Gode råd: Sådan får du en sund livsstil” og mange flere!