Bliv klogere på kørestolsrugby
Du kender sikker den barske sport rugby – men hvad med kørestolsrugby. Kørestolsrugby er en populær og intens holdsport for både mandlige og kvindelige kørestolsbrugere, hvoraf mange har rygmarvsskader, tetra- eller paraplegi, neurologiske vanskeligheder, cerebral parese, muskelsvind eller er amputeret.
Kørestolsrugby bliver spillet af to hold med hver 4 spillere. Alle spillere skal spille i kørestol og være klassificeret efter gældende klassifikations system.
Spillerne bliver klassificeret og får tilmeldt en personlig pointscore, alt efter funktionsnedsættelse. Hvert hold har en pointgrænse, hvilket betyder, at et hold altid må bestå af spillere med forskellige klassifikationer.
Historien bag kørestolsrugby
Kørestolsrugby, der oprindeligt blev kendt som “murderball”, og som i USA kaldes “quad rugby”, indeholder både aspekter af almindelig rugby og elementer af basketball og håndbold.
Spillerne spiller i specialtilpassede manuelle kørestole og på en bane med fladt trægulv som underlag. Kvinder og mænd spiller på hold med hinanden.
Formålet for hvert hold er at få en spiller til at score, ved at røre eller krydse modstanderens mållinje, mens bolden er under fuld kontrol. Bolden må afleveres, kastes, slås, rulles, dribles el. bæres i hvilken som helst retning, i overensstemmelse med reglerne. Det hold der har scoret flest mål ved kampens afslutning erklæres som vinder.
Således er forsvar jo altafgørende og dramatiske tacklinger er ikke unormalt! Kørestolsrugbyspillere kan blokere for modstanderne med kørestolen og forhindre dem i at score, men kropskontakt mellem spillerne er ikke tilladt. Har man overværet en kamp, har man med garanti også fået flyttet sine grænser for, hvad man troede, handicappede var i stand til: Det er en rå og actionpræget sport, der foregår i et hæsblæsende tempo!
Kørestolsrugby er i dag en paralympisk idrætsgren, men blev oprindelig opfundet i Canada i 1977 for at få kvadriplegikere i gang med at dyrke sport. Idrætsgrenen bredte sig fra Canada til USA og er i dag en international sport, der spilles i 26 lande. Ved de Paralympiske Lege i London i august 2013 var kørestolsrugbykampene udsolgt på få minutter.
Udstyr og faciliteter til kørestolsrugby
Spillet foregår i manuelle kørestole. Mange spillere, især de mere erfarne, vælger en specialbygget rugbystol, der er nemmere og meget hurtigere at manøvrere rundt, men en begynder kan starte med at låne en kørestol i den lokale rugbyklub.
Der er designet bolde specifikt til kørestolsrugby, som minder om en volleyball. Der skal bruges kegler eller markører til markering af målene og et ur, der egner sig til sportstidtagning.
Til kampe foregår kørestolsrugby på en bane med samme størrelse som en basketballbane, men til træning kan bruges enhver anden lignende bane. Det foretrækkes at spille på en spilleflade af hårdt træ med tydeligt afmærkede sidelinjer, baglinjer, en midterlinje, en midtercirkel og to målområder. Underlaget skal være egnet for kørestole.
Reglerne i kørestolsrugby
Et hold består af 12 spillere, men der må kun være 4 spillere fra hvert hold på banen ad gangen. Holdene er blandede og består af både mænd og kvinder. En kamp bliver spillet i 4 perioder, som hver varer 8 minutter. Mellem perioderne er der pauser af 2-5 minutters varighed.
Vinderen af kørestolsrugby er det hold, der scorer flest mål.
Hvornår har man scoret et mål?
Der er scoret et mål, når en spiller med fuld kontrol over bolden krydser modstanderens mållinje med minimum to hjul.
Andre regler
Kontakt mellem spillernes kørestole er en vigtig del af spillet. Det er dog ikke alt, der er tilladt, og fejl kan udløse en straf. Fx er det ulovligt at ramme en modstanders kørestol bag akslen på baghjulet, så den snurrer rundt. Direkte kropskontakt med en modstander er også forbudt.
Disse handlinger betragtes som fejl og kan straffes med udvisning i 1 minut eller diskvalificering fra kampen.
Der er grænser for, hvor længe en spiller må fastholde bolden. Hvis en spiller har bolden i mere end 10 sekunder uden at drible eller aflevere den, går boldbesiddelsen over til det andet hold. Når et hold har fået boldbesiddelse, har de 40 sekunder til at score. Holdene kan også kalde en 30-sekunders timeout, mens træneren kan kalde en 1-minuts timeout.
Hvis kampen er uafgjort efter de 4 perioder, spilles der overtid i perioder á 3 minutter, indtil der findes et vinderhold.
Foto: Jørgen Hansen – VM-challenge i Arena Fyn 2013 – Wheelchairrugby