Passionate People

Inspiration, ideer samt andet spændende og relevant indhold

for personer med nedsat mobilitet

Sundheds- og trivselsfordele ved at dyrke motion som handicappet

Sundheds- og trivselsfordele ved at dyrke motion som handicappet
Del dette indhold:

Når man ser på fordelene ved at dyrke motion som handicappet, er det vigtigt at huske, at fordelene kan gavne alle, hvad enten man har et handicap eller ej.

Fordele ved at dyrke motion

Motion defineres generelt som enhver aktivitet ud over de normale daglige rutiner, med det formål at forbedre den generelle sundhed og det generelle velbefindende. Regelmæssig motion giver betydelige helbredsmæssige fordele, herunder mindskelse i risikoen for:

  • Hjertekarsygdomme
  • Højt blodtryk
  • Tyktarmskræft
  • Diabetes

Der er andre fordele, som påvirker dagligdagen positivt, hvilket kan forbedre din evne til at udføre daglige aktiviteter, herunder:

  • Øget udholdenhed
  • Forbedret muskelstyrke
  • Øget bevægelighed
  • Øget fleksibilitet

Mens de fysiske fordele ved motion allerede er kendte, overses effekten for den mentale sundhed ofte. De endorfiner, der frigives under træning, har vist sig at reducere symptomer på angst og depression. Det vil sige, at motion for alle mennesker fører til en generel følelse af velbefindende.

Øget udbytte af motion

Forskning peger på, at motion er endnu vigtigere for handicappede end for mennesker uden handicap.  Ræsonnementet bag er den højere grad af faktorer som fedme og diabetes, som visse undersøgelser har vist er 66 % mere sandsynligt for personer med et registreret handicap.

Personer med fysiske handicap vurderes oftest til at leve et mere stillesiddende liv med manglende evne til at dyrke intensiv træning.  Hvis du befinder dig i denne situation, så er din risiko for relaterede hjertekar-, fordøjelses- og luftvejssygdomme sandsynligvis betydeligt større end for en lignende person i samme alder uden et fysisk handicap.

Ud over den fysiske effekt af at dyrke motion som handicappet er det vigtigt at inddrage andre elementer såsom mental sundhed og personens risiko for social isolation.

For nogle mennesker med såkaldt mild til moderat angst eller depression vil den praktiserende læge ofte anbefale og måske ligefrem ordinere motion som en måde at lindre symptomerne på uden medicin. Det skyldes, at der er dokumentation for, at træning kan bruges til at:

  • Reducere angst
  • Reducere følelsen af stress
  • Tænke klarere
  • Give en større følelse af ro
  • Øge selvværdet
  • Reducere risikoen for depression
  • Forbedre søvnen

Selv om disse fordele ikke er forbeholdt personer med handciap, er det centralt at være opmærksom på, at disse mentale sundhedsproblemer er betydeligt mere fremherskende hos handicappede.

Ud over disse mentale sundhedsrisici findes der en risiko for isolation.  Mennesker med handicap er langt mere tilbøjelige til at trække sig socialt og risikere manglende engagement i meningsfulde aktiviteter.  Sport eller motion udgør en mulighed for at involvere sig i gruppeaktiviteter eller i lokalsamfundet, hvilket kan reducere risikoen for isolation.

Barrierer

  • Omgivelser – alle arrangører af begivenheder bør stille handicapvenlige faciliteter til rådighed, men det er ikke altid tilfældet, hvilket kan begrænse mulighederne. Det kan dog ofte hjælpe at tage en snak med ledelsen om handicapvenlige faciliteter.
  • Opfattelse – samfundets syn på handicappede kan ofte reducere viljen til at dyrke motion. Der kan være en frygt for at blive set som anderledes eller for at skille sig ud. Samfundet er nødt til i højere grad at omfavne mangfoldighed, og det sker ikke, hvis de af os, som er unikke, skjuler os bag lukkede døre.
  • Selvtillid/selvværd – negative tanker omkring os selv kan nedsætte lysten til at involvere os, mens en positiv holdning til os selv kan føre til nye muligheder og venskaber

Sådan finder du balancen

Det er vigtigt for alle mennesker, at forsøge at sammensætte et træningsprogram, som passer til den enkeltes specifikke behov.  Motion er ikke nødvendigvis ensbetydende med at gå i fitnesscenteret eller løbe et maraton. Øvelser med udgangspunkt i en stol med fokus på muskelstyrke og -toning kan have en lige så stor virkning på vores generelle sundhed og velbefindende.

Så lad os komme i gang med at bevæge os og forbedre helbredet, så vi kan få en sund fremtid.