5 almindelige misforståelser, alle kørestolsbrugere elsker at hade
Jeg lyver vist ikke, når jeg påstår, at det er de færreste, der er vilde med stereotyper. Stereotyper er almindelige misforståelser, som vi alle sammen hellere så aflivet én gang for alle. Det gælder også de falske stereotyper, der ofte florerer om personer med handicap. Jeg har lavet en top fem over mine personlige yndlingsaversioner – som alle sammen er stereotyper, jeg har været så uheldig at støde på ude i den virkelige verden!
Når folk taler, som om du er døv
Denne her er virkelig til at få røde knopper af. Jeg forstår ikke, hvorfor folk føler, det er nødvendigt – men jeg har oplevet helt ufattelig mange gange, at folk har hævet stemmen, når de taler med mig. Som om jeg er hørehæmmet, fordi jeg sidder i kørestol. Måske tror de, at jeg hører dårligt, fordi jeg er lavere? Uanset hvad årsagen er, så er det virkelig belastende, og jeg ville ønske, de ville lade være.
Når de roser dig for at komme ud af huset
Der er da ikke noget mere nedværdigende, end når en midaldrende person kommer hen til dig på en bar og fortæller dig, hvor flot det er, at du er kommet ud af huset for at gå i byen med vennerne. Som om det var en gigantisk præstation, at du har været i stand til at bevæge dig ud ad din egen hoveddør. Det er unødvendigt og akavet.
Jeg lever mit liv ligesom alle andre, så hvorfor behandle mig anderledes? De ville jo heller ikke klappe en god ven på skulderen og sige, at det vel nok var flot, han kunne møde op i storcentret for at hænge ud med dem – ville de? Gem hellere jeres ros til en, der har fortjent den. Tak.
Når de tror, du kender alle andre handicappede
En anden almindelig misforståelse er, når folk ser, at du sidder i kørestol, og automatisk antager, at du tilfældigvis kender alle andre kørestolsbrugere i nærområdet. Nej, søde ven – jeg kender ikke din 14-årige fætter, som har problemer med hoften. Det er ikke sådan, det fungerer, når man har et handicap. Det er ikke en lille klub, vi alle sammen har medlemskort til.
Når de antager, at en anden taler på dine vegne
Der er ikke noget værre, end når en person kommer hen til dig og ser ud, som om han eller hun vil sige noget til dig, men i stedet vender sig om mod personen ved siden af dig og henvender sig til hende eller ham i stedet for – som om du ikke selv er i stand til at føre en samtale. Det kan f.eks. være ved kassen i supermarkedet. Jeg har flere gange givet penge til en kassemedarbejder for at betale for mine varer, hvorefter han eller hun har givet MINE byttepenge til min kammerat, som stod ved siden af. Det kan da virkelig få mig op i det røde felt.
Når de fortæller dig om dengang, de selv sad i kørestol
Ligesom det er belastende at blive spurgt, om jeg kender alle andre kørestolsbrugere i byen, er det også pænt irriterende, når folk antager, at jeg har lyst til at høre om dengang, de var bundet til en kørestol i et par måneder, fordi de havde brækket benet ved at spille fodbold eller noget i den stil. Øh, fedt! Hvad skal jeg lige bruge den oplysning til? Hvorfor skulle jeg være interesseret i det? Hvad kommer det mig ved? Nåeh! Du kom bare til at tænke på det, fordi jeg sidder i kørestol – og du tror, at du pludselig forstår, hvordan jeg har det, eller at jeg overhovedet har brug for din forståelse?
Okay, jeg beklager, hvis det kom til at lyde lidt mavesurt 🙂 Jeg håber, du har læst mit indlæg med et gran af humor, og måske kan du genkende nogle af situationerne – eller måske har oplevet noget endnu værre, som du har lyst til at dele?
Hvis du kunne lide indlægget og gerne vil læse mere om dette og mange andre emner, f.eks. – “ 8 gode råd til handicappede: Sådan brillerer du til jobsamtalen”, så husk at tjekke bloggen Passionate People.