Passionate People

Inspiration, ideer samt andet spændende og relevant indhold

for personer med nedsat mobilitet

”At sejle er mit laboratorium” – En inspirerende historie om den første paraplegiker, som sejler over Stillehavet og Atlanterhavet alene

første handicappede solo-sejler der kryser verdenshave
Del dette indhold:

Den tidligere faldskærmsinstruktør, Jonathan Martins, bestemte sig for at gennemføre en solotur på en sejlbåd. Hvilke udfordringer er der i et liv på havet for en sejler, som er lam fra livet og ned?

For cirka ti år siden sad Jonathan og hans ven, Bram, omkring et bål og havde en hyggelig snak om deres arbejde, hvad fremtiden ville byde på, og hvordan næste skridt kunne se ud. Bram spurgte Jonathan, om han kunne tænke sig at sejle.

”Sejle? Det lyder lidt kedeligt – Det eneste jeg ved er, at sejlbåde er langsomme, og at man kan blive søsyg”, svarede Jonathan

solnedgang Fra Johathan Martins sejltur over Atlanten

VIDEO:

Den første handicappede sejler, som har sejlet New Zealand rundt, krydset Det Caribiske Hav to gange, krydset Stillehavet alene, og som i slutningen af 2016 krydsede Atlanterhavet, også alene.

Sejlbåden var ikke tilpassede efter hans handicap

”Jeg har altid forsøgt at gøre alting selv, uanset min økonomiske situation. Jo mere du får andre mennesker til at gøre for dig, desto mindre begivenhedsrigt bliver dit liv”, siger han.

Han begyndte at sejle efter et kort weekendkursus. Siden da har han drømt om at bygge sin egen båd og sejle jorden rundt. Der opstod en mulighed, da han flyttede tilbage til sit hjemland, New Zealand. Han købte ”Romana”, sin første båd, som han de følgende tre et halvt år renoverede – ”Det var det hårdeste job i mit liv”, udtaler han.

Han satte båden i vandet i 2010, sejlede i lidt over et år og kom så ud for en arbejdsulykke. Nytårsaften 2012, i hans sidste sæson som faldskærmsinstruktør, blev Jonathan lam fra livet og ned efter en rygmarvsskade i lænden (L1).

Når han bliver spurgt til ulykken, siger han:

”Jeg ser det som en gave, en velsignelse i mit liv, men man skal reagere hurtigt. Når du oplever noget, som forandrer dit liv på denne måde, og du ikke handler hurtigt, forsvinder det bare, glider i baggrunden og bliver glemt igen”.

Jonathan Martin handicappet solo-sejler krydser Atlanten og Stillehavet Paraplegiker

Han vidste, at hvis han overlevede ulykken, ville han begynde at sejle igen. Jonathan besluttede at han ville sejle solo, det vil sige med kun ét besætningsmedlem på båden. Én person, som håndterer alt bådrelateret arbejde lige fra at navigere, manøvrere, skifte sejl og være på nattevagt til hverdagsaktiviteter som at lave mad, spise og sove. Det vigtigste for en solosejler er at vide, hvornår der skal soves, og at kunne sove mest muligt for at spare på energien.

”Det at sejle er for mig i dag den rigtige måde at udvikle mig på, ikke bare fysiologisk og mentalt, men også det man kunne kalde spirituelt. Det er et laboratorium, som giver mig de betingelser, som jeg har brug for til at søge efter ”den naturlige sandhed”.

Jonathan Martin handicappet solo-sejler krydser Atlanten og Stillehavet Paraplegiker

Handicappet er skubbet i baggrunden

Jonathan bruger ikke sin kørestol på båden. Han har en særlig siddepude, som er spændt fast til hans bagdel, når han skubber sig rundt på båden. Han kan godt lide at gøre det så enkelt som muligt, når det kommer til udstyr og tilpasning. Selv når han skal i land fra båden, som ligger for anker, flytter han sig til en simpel jolle og bruger sine skuldre og sin overkrop, mens de fleste andre hurtigt kommer i land med en motoriseret gummibåd.

Det er ikke altid let at sejle

Der er to sider af det at sejle: smukke, fredfyldte øjeblikke og spændingsfyldte situationer. På Jonathans tur tværs over Stillehavet i 2014 gik autopiloten i stykker, og én af de wirer, der holder masten, var tæt på at briste. ”Måske er det vores frygt for at dø, det der holder os i live”, smiler han for sig selv, mens han tænker tilbage på disse situationer.

Jonathan kan godt lide udfordringer, og på hans sidste rejse over Atlanterhavet besluttede han at lade være med at høre musik og se film – noget der i høj grad omgiver os i dagligdagen. ”Det er den slags eksperimenter, jeg kaster mig ud i, når jeg er alene. Vi har alle sandheder i os selv, som bare ikke bliver hørt, fordi vi ikke har tid til at lytte.”

For øjeblikket er Jonathan i gang med at forberede sin anden rejse over Stillehavet. Du kan følge hans eventyr på Facebook:  www.facebook.com/jonmartins

Han er også i gang med at lægge sidste hånd på sin nye bog. En filosofisk bog baseret på hans egen livshistorie: hvordan han fra at være faldskærmsinstruktør blev rygmarvsskadet solosejler, der krydser verdenshavene helt alene.

”Den handler om min seneste rejse over Stillehavet, tanker om hvordan jeg kom frem, hvordan jeg gjorde det, hvordan ting mislykkedes, hvordan jeg fortsatte, og alle de filosofiske overvejelser, som ligger bag.”