Passionate People

Inspiration, ideer samt andet spændende og relevant indhold

for personer med nedsat mobilitet

Trykaflastning: Hvorfor er det vigtigt at vælge en siddepude med den rigtige udformning?

Korrekt siddestilling og positionering - korrekt siddepude

Der findes ikke én størrelse og form, som passer til alle!

Når du vælger siddepude (og ryglæn), er målet at opfylde dine individuelle positioneringsbehov, fordele tryk, fremme din funktionelle mobilitet og øge omfanget af aktiviteter, du kan lave fra kørestolen.

Det bør ske i samråd med en terapeut, når du vil vurdere din kørestol og din siddepude, så du kan få hjælp til at finde ud af, hvilke produktegenskaber og -fordele, der bedst opfylder netop dine behov.

I løbet af dagen skifter vi normalt utallige gange mellem “hvilestilling“, hvor muskler og krop får lov at slappe af, “aktiv stilling“, der sætter os i stand til at være aktiv/lave noget og en “trykaflastende stilling“, der skåner hud og væv for tryk og skader.

Principper for trykaflastning

Uanset om din kørestol er en eldreven eller en manuel kørestol, udgør immobilitet en risikofaktor, når det gælder trykskader. Direkte tryk er et tryk vinkelret på huden. Tryk = kraft divideret med areal. Jo større trykfordelingsarealet er på balder og lår, jo mindre er det samlede tryk på knogler og væv. Trykfordeling er den primære metode til at reducere det samlede tryk, når du sidder i kørestol. Sædet og siddepudens størrelse bestemmes ud fra dine kropsmål. Hvis sæde og siddepude har den rigtige størrelse, reduceres det samlede tryk. Er sædet og/eller siddepuden for små, kan det øge trykket under bagdelen og antallet af trykskader.

Manuel trykaflastning er, når du selv er i stand til at skifte siddestilling i kørestolen. Det kan fx bare være at flytte vægten fra side til side eller lægge albuerne frem på knæene et par minutter ind imellem. Det mindsker risikoen for tryk under sædeknuderne. Hvis du ikke selv kan skifte stilling for at beskytte din hud, kan din terapeut anbefale andre måder at gøre det på. I kan også diskutere, om du eventuelt har brug for en kørestol med elektrisk betjening af sædeindstillinger. Elektrisk tilt og rygvinkling kan også hjælpe dig med at skifte stilling, så du opnår trykaflastning.  Ud over at mindske trykket kan du også opnå en bedre positionering af din kropsholdning, en bedre siddebalance og øget komfort ved at skifte stilling.

Nedenfor har vi oplistet nogle af de fagtermer, din behandler eller terapeut måske bruger, mens han/hun viser dig og lader dig prøve forskellige siddepuder.

1) Bækkenstabilitet

Bækkenstabilitet betyder, at bækkenet står i “neutral position”, dvs. hvor bækkenet hverken er bagud- eller fremadkippet. Bækkenstabilitet opnås, når konturerne i sidepudens overflade passer til bagdelens konturer. Når bækkenet er stabilt, giver det også stabilitet i rygsøjlen, da de to er indbyrdes forbundet. Og når rygsøjlen er stabil, er overkroppen rank og brystkassen skudt frem, hvilket fremmer vejrtrækningen, fordøjelsen og flere af kroppens øvrige fysiologiske funktioner. Stabilisering af bækkenet og rygsøjlen er en forudsætning for, at du kan bruge armene uden at miste balancen. Det er helt uundværligt ved udøvelsen af en lang række aktiviteter, f.eks. når du skubber drivhjulene fremad eller rækker ud efter ting.

2) Nedsynkning

Termen nedsynkning betegner evnen til at synke ned i en siddepude uden at ramme sædebunden. Jo bedre du synker ned, jo større kontaktflade er der mellem dig og siddepuden. Denne term anvendes oftest i forbindelse med sædeknuderne. For at reducere trykopbygningen under sædeknuderne skal knoglerne kunne synke ned i siddepuden, så der opstår den størst mulige kontaktflade mellem puden og din krop.

3) Vægtoverføring

Vægtoverføring beskriver det princip, at vægten overføres fra sædeknuderne til vævet i lår og lårknogler.  Når det direkte tryk under disse knoglefremspring er mindre, reduceres risikoen af trykskader.

4) Omslutning

Det næste designprincip er “omslutning“. Det er betegnelsen for, at materialet i siddepuden omslutter knoglefremspringene og således medvirker til at fordele trykket over hele pudens areal og ikke kun under sædeknuderne.

5) Forskydningskræfter/shear

Shear eller forskydningskræfter er parallelle kræfter, der deformerer vævet under huden. Shear kan forebygges med en siddepude, der er designet, så materialet bevæger sig med bækkenet eller kroppen, når du skifter stilling på puden. Herved nedsættes shear på vævet og knoglerne, og trykskader minimeres.

6) Friktion

Friktion er den modstand, der opstår, når to overflader gnider mod hinanden.  Friktion kan forårsages af siddepudens betræk eller brugerens tøj og kan beskadige huden på balderne og senere også det underliggende væv.

7) Temperatur og fugt

 Temperatur og fugt kan have direkte indvirkning på trykket, fordi huden og vævet bliver mere modtagelige over for trykskader i takt med, at kropstemperaturen stiger.

Produktegenskaber, som er vigtige at overveje, når du vælger siddepude:

  • Pudens form og materiale, samt størrelse
  • Pudens samlede vægt, især hvis den skal bruges i en let kørestol eller du skal flytte rundt på den dagligt
  • Pudens pleje og vedligeholdelse –  skal den tjekkes for luft eller “formes” for at forblive effektiv?
  • Temperaturen og klimaet på det sted, hvor puden skal bruges, da det har indflydelse på, hvor effektivt materialet understøtter kropsholdningen og fordeler tryk
  • Hvordan vil pudens form og størrelse påvirke funktionaliteten ved forflytninger og fremdrift – dvs. vil puden hjælpe dig med at kunne køre kørestolen  og flytte dig til/fra kørestolen?

Husk, at du kan få hjælp til at identificere dine behov og minimere trykskader ved at få en vurdering fra en kørestolsspecialist.  Specialisten vil vurdere din hudintegritet, siddende balance, eventuelle asymmetrier i rygsøjlen, bevægelighed, fleksibilitet, muskeltonus og reflekser.   Alle disse faktorer er nyttige, når du skal vælge kørestol og sædesystem.

Teksten er oversat fra engelsk.
Forfatter:  Lois Brown, uddannet fysioterapeut og specialist i hjælpemidler, siddestillinger og mobilitet, konsulent i hjælpemiddelteknologi hos GTK i Sydney