Passionate People

Inspiration, ideer samt andet spændende og relevant indhold

for personer med nedsat mobilitet

Spis sundt og hold dig i form som kørestolsbruger

Kørestol, sundhed, sund kørestolsbruger. Spis sundt og træning.
Del dette indhold:

Vi vil alle gerne leve sundt! For personer, som sidder i kørestol, kan det være ekstra svært at opnå og bevare en god form og derved holde sig sund, bl.a. fordi der findes så lidt information om øvelser, man kan lave i den siddende stilling, eller om den bedste kost til personer med lavt stofskifte.

Det er svært for kørestolsbrugere at finde information om at lave et personligt træningsprogram – selv om det er en vigtig faktor, når du vil holde dig i god form. Denne artikel vil forhåbentlig overbevise dig om, at træning er for alle uanset funktionsevner, og at er sundt, sjovt og giver masser af fordele!

Fordele ved at træne:

  • Du øger din udholdenhed
  • Du afhjælper smerter i muskler og led
  • Du får en bedre balanceevne
  • Du forebygger skader
  • Du opbygger muskel- og knoglemasse
  • Du øger din bevægelighed

Hvilke former for træning er gode? Hvad med at melde dig på det lokale kørestolsbasket-hold, begynde til kørestolsdans eller måske kørestolsyoga?

Spis sundt

Som kørestolsbruger, kan det være svært at tabe sig og/eller holde vægten nede, fordi man motionerer mindre og derfor bruger færre kalorier end mennesker, som ikke sidder i kørestol. Derfor er det endnu vigtigere at holde sig til en sundere kost, hvor kedeligt det end måtte lyde.

NHS’s hjemmeside fortæller diætist Helen Bond om, at det kan være svært for kørestolsbrugere at finde ud af, hvor mange kalorier de bør indtage. Derfor kan de komme til at indtage flere, end de har brug for, og derved tage på i vægt.

“Situationen for kørestolsbrugere er meget anderledes end for andre, når det handler om, hvor mange kalorier, de har brug for” “Det kan være svært at rette sig ind efter.” siger Helen

Hvis du er ny kørestolsbruger, spiser du måske, som du plejer, men fordi du bruger mindre energi til fysiske aktiviteter, begynder du alligevel at tage på. Eller hvis du bor sammen med andre voksne, der forbrænder flere kalorier end dig, spiser du måske lige så meget som dem, og det fører igen til vægtøgning.

“Kørestolsbrugere kan også med tiden miste muskelmasse i benene. Når vi har mindre muskelmasse, behøver vi således færre kalorier til at holde kroppen i samme vægt.”

Men hvad kan du gøre som kørestolsbruger for at sikre, at du spiser sundt og får de næringsstoffer, du har brug for?

  • Spis masser af grøntsager og frugt
  • Få masser af fiberholdige fødevarer – ex rugbrød, fuldkornspasta og kartofler
  • Begræns mængden af fede mejeriprodukter
  • Begræns mængden af søde sager
  • Gem fedtholdigt, rødt kød til særlige lejligheder
  • Undgå så vidt muligt industrielt forarbejdede fødevarer
  • Drik masser af vand, og begræns dit indtag af alkohol

Hvor mange kalorier?

Vi hører ofte, at vi for at være sunde bør begrænse vores kalorieindtag.  For mænd anbefales et indtag på 2500 kalorier om dagen, og for kvinder er det 2000 kalorier. Men som kørestolsbruger får du generelt mindre motion til daglig, og derfor har du brug for færre kalorier for at fastholde din vægt og en sund livsstil. Derfor skal du spise lidt mindre end andre, der ikke sidder i kørestol, eller træne ekstra hårdt i fitnesscentret eller hvilken motionsform, du nu vælger!

Gå således efteråret, vinteren og alle dens højtider i møde med omtanke.  Spis, drik og vær glad – men husk at holde igen med kalorierne, og træn lidt mere, hvis du vil holde dig sund og i god form.

Teksten er oversat fra engelsk.