Passionate People

Inspiration, ideer samt andet spændende og relevant indhold

for personer med nedsat mobilitet

Batterier: Sådan oplader og vedligeholder du batterierne på dit el-køretøj bedst muligt

El-køretøjsbatteri med hjul. Batteri. Kørestøj. hjul. el-kørestol.
Del dette indhold:

Kørestrækning afhænger altid af el-køretøjets batterier!

Dette indlæg er henvendt til dig som har en elektrisk el-køretøj fx el-kørestol eller en el-scooter og som har høje forventninger til kørestrækningen og ydeevnen, idet en lang kørestrækning giver dig øget mobilitet, mere selvstændighed og større frihed, samt en sikkerhed og tryghed til at kunne komme hjem igen.

Vi vil her give dig nogle tips til at vedligeholde dine batterier bedst muligt.

Obs! At oplysningerne i dette indlæg er specifikke for gel og AGM-batterier, der traditionelt er den mest anvendte batteritype på el-køretøjer i Danmark.

 

Faktorer der påvirker den elektriske kørestols kørestrækning

Kørestrækningen påvirkes overordnet af to faktorer, der herunder er angivet som variable og faste faktorer.

 

De variable faktorer er:

• Nyttelast (brugerens vægt samt tilbehørets vægt mm.)

• Køreunderlag

• Miljøpåvirkning, eksempelvis temperatur og vejrforhold

• Kørestil

• Dæktryk

• Konfiguration

• Batterikapacitet

 

De faste faktorer er:

• El-køretøjets egenvægt

• Batteristørrelse

• Motorkapacitet og trækkraft

• Vægtdistribution

 

Nedenfor ser vi nærmere på de forskellige faktorer og deres betydning for kørestrækningen:

De variable faktorers betydning

Nyttelast

Nyttelasten på dit el-køretøj er en kombination af din vægt, det tilbehør du har monteret og de personlige ejendele, du tager med på el-køretøjets under kørslen fx ilt-produkter, indkøbsnet eller poser med madvarer. Den tilladte nyttelast for et el-køretøjets er ofte relativt høj og det kan sagtens have en positiv indvirkningen, i forhold til den oplyste kørestrækning for el-køretøjet, hvis du ikke belaster dit el-køretøj helt op til maksimum.

Vær opmærksom på, hvor meget vægt du fylder på el-køretøjet!

 

Køreunderlag

Vær opmærksom på, at hvis du kører med el-køretøjet på en plan og hård overflade, vil du typisk opnå en længere kørestrækning, end hvis du kører på et blødt, ujævnt og varierende underlag.

Vær opmærksom på, hvor du kører!

 

Dæktryk

Rullemodstanden øges ved lavt dæktryk og det giver kortere kørestækning. Fx kan en trykreduktion på 1 bar, kan forårsage op til 20% reduktion i kørestrækningen.

Vær opmærksom på, at tjekke dit el-køretøjs dæktryk!

 

Miljøpåvirkning

Lave temperaturer påvirker batteriernes kapacitet og dermed el-køretøjets kørestrækning.

Ved lavere temperaturer reduceres kørestrækningen og jo koldere det er jo mere falder kørestrækningen. Husk at kulde ikke umiddelbart skader batterierne og de kommer tilbage på fuld kraft igen, når temperaturen stiger igen. Den ideelle driftstemperatur for batterier er inden for området 18°C til 25°C.

Så vær opmærksom på, at lavere temperaturer giver kortere kørestrækning!

 

Kørestil

Start og stop, stigninger, kørsel over forhindringer, samt ruter med mange sving, er alle energitappende

 

Konfiguration

Er dit el-køretøj en el-kørestol. Så kan hyppig brug af el-funktioner, som elektrisk sædevinkling, elektrisk rygvinkling, elektrisk sædehejs, samt elektriske fodstøtter reducerer kørestrækningen væsentligt.

Er dit el-køretøj monteret med respirator eller andre elektriske apparater, der bruger strøm fra el-køretøjets batterier, vil det medføre en reduceret kørestrækning.

Vær opmærksom på, hvad der er monteret på dit el-køretøj, der anvender strøm fra batterierne og som kan påvirke kørestrækningen.

 

Batterikapacitet

Batterikapaciteten er den energi, der er til rådighed på dit el-køretøj for at det fungerer, som det skal. Dine batterier holder længst, hvis du husker at lade på dem jævnligt og aldrig aflade batterierne længere ned, end der er ca. 20% tilbage. Batterierne må aldrig stå i længere tid fx en hel vinter uden at, der bliver ladet på dem.

 

De faste faktorers betydning

El-køretøjets egenvægt

En lettere el-kørestol, bruger mindre energi til fremdrift og giver dermed længere kørestrækning.

 

Batteristørrelse

Større batterier med højere kapacitet sikrer en længere kørestrækningen. Man du skal dog være opmærksom på, at større batterier samtidigt øger el-køretøjets totalvægt.

 

Motorkapacitet og trækkraft

Kombinationen af motor og gearkasse påvirker kørestrækningen og specielt, hvis en af delene er meget slidte.

 

Vægtdistribution

Højere belastning på forhjulene vil medføre et højere energiforbrug under manøvrering. Bemærk endvidere, at stole med baghjulstræk forbruger mere energi end stole med centerhjuldrev.

 

Andre faktorer til at overveje

Vær i øvrigt opmærksom på fælgende faktor, da disse ligeledes er yderst vigtige for dine batteriers ydelse.

 

Første opladning

Den første opladning har stor betydning for batteriets fremtidige ydeevne. Batteriets første opladning bør vare mellem 18 – 24 timer.

 

Generel information om opladning

Nye batterier bør altid oplades helt op inden første ibrugtagning. Nye batterier yder først 100% efter ca. 15 – 20 opladninger (break-in periode). Denne break-in periode er altså helt nødvendig, for at opnå den maksimale batteriydeevne ud af batteriet.

 

Følg vejledningen nedenfor, for at sikre korrekt brug og optimal levetid for ​​batterierne:

• Oplad 18 – 24 timer før første brug

• Det anbefales at oplade batterierne dagligt efter brug af el-køretøjet, også selv om det kun er delvist afladet. Lad gerne batterier over natten.

• Husk på, at afhængigt af hvor afladet batteriet er, kan det tage op til ca. 10 timer, inden det er fuldt opladt

• Genoplad gerne i 24 timer en gang om ugen for at sikre, at begge batterier er fuldt opladet

• Undgå at ”klat-lade” på batterierne, oplad regelmæssigt og til batterierne atter er fuldt opladt.

• Du bør ikke oplade batterierne i ekstreme temperaturer. Høje temperaturer over 30°C anbefales ikke til opladning og heller ved lave temperaturer under 10°C.

• Instruer gerne dine hjælpere og/eller pårørende omkring vedligehold af el-kørestolens batterier

 

Opsummering

Det er en kendsgerning, at genopladelige batterier er forbrugsvarer, med et naturligt tab af kapacitet gennem produktets levetid. Som bruger er det relevant, at forstå vigtigheden af, ​at  vedligeholde el-kørestolen, herunder batterierne. Korrekt behandling vil forlænge levetiden markant.

Følg derfor gerne ovenstående anvisninger, så vil du opnå optimal ydeevne i længere tid.