Passionate People

Inspiration, ideer samt andet spændende og relevant indhold

for personer med nedsat mobilitet

Sådan kan en el-scooter forbedre din hverdag!

el-scooter, mand, jakke, matcher, flot
Del dette indhold:

Mange mennesker vil gerne bevare en aktiv livsstil, men at komme rundt udendørs kan være forbundet med problemer, smerter eller træthed.

Hvis du er gangbesværet, kan du have svært ved at komme omkring, og det kan føre til tab af uafhængighed eller besvær med at deltage i forskellige daglige aktiviteter. Og hvis du er stoppet med at køre bil, kan du måske komme til at føle dig begrænset i din hverdag. En el-scooter kan forbedre dine muligheder og uafhængighed ved at give dig et alternativt transportmiddel til dine daglige aktiviteter, fritidsinteresser og sociale arrangementer.

Bevar din uafhængighed i hverdagen med en el-scooter

Selv med den moderne teknologi er der mange praktiske aktiviteter, der kræver, at vi skal ud blandt andre. At få adgang til information og håndtere personlige anliggender, som fx økonomi, er ofte lettere ansigt til ansigt.

Det er oftest lettest, hvis du selv kan transportere dig hen til møder i stedet for at skulle være afhængig af familie eller anden transportservice. At have friheden til almindelige aktiviteter som fx indkøb, øger din uafhængighed i hverdagen. Med en el-scooter får du adgang til mange flere steder, så du får et større udvalg, mere selvbestemmelse og bekvemmelighed i hverdagen.

Bevar et aktivt socialt liv

At bevare et uafhængigt socialt liv er også vigtigt for din sundhed, dit velvære og dine relationer. Når du selv kan bestemme, hvornår du vil besøge dine venner og familie, deltage i særlige interesseområder eller møde nye mennesker, kan du styrke dine forhold og integrationen i lokalsamfundet.

Det er vigtigt at kunne deltage i fritidsaktiviteter, når og hvor vi har lyst til det, for kunne pleje vores personlige interesser eller finde nye aktiviteter, efterhånden som vores interesser og evner ændrer sig. Selv det at kunne se nye eller gamle favoritsteder i løbet af året er meget stimulerende, og derudover er det bare sundt med naturlig lys, frisk luft og fysisk aktivitet. En el-scooter kan give dig nemmere adgang til steder, mennesker og aktiviteter, der er vigtige for at bevare en god livskvalitet.

Sådan kan du bruge en el-scooter i hverdagen

En el-scooter er enkel at køre, bl.a. fordi den ofte har et letbetjent styresystem og gradvis hastighedskontrol. Den kan bruges på de fleste offentlige steder – også indendørs på museer eller nogle butikker, men er ofte for stor at bruge indendørs i et normalt hus. Nogle modeller har en række forskellige egenskaber – nogle kan fx foldes sammen, så de kan ligge i et bagagerum og opbevares i små rum.

Overvejer du, om en el-scooter kunne være det rigtige for dig, skal du tænke over, hvor og hvornår du ville bruge den. Det er en god idé at tjekke de forskellige typer el-scootere, fordi der kan være forskel på egenskaberne, fx hvor hurtigt og  hvor langt de kan køre.

Overvej nøje, om du har problemer, der ville kunne påvirke din evne til at køre sikkert på scooteren, det gælder især nedsat syn eller nedsat reaktionsevne.

I trafikken skal du følge reglerne for cykler, hvis du kører mere end 6 km/t. Du skal altså køre på cykelstien eller ude i højre side af vejbanen, hvis der ikke er en cykelsti. Når du kører mindre end 6 km/t, betragtes du som en fodgænger og må køre på fortove og i indkøbscentre. Kør hensynsfuldt blandt fodgængere, da du som regel har mere fart på end gående, fylder mere og er lydløs! Den maksimal tilladte hastighed for en elscooter er 15 km/t. Dette gælder både i Færdselsloven og i den europæiske standard for elkørestole og elscootere (DS/EN 12184).

Kører du i lygtetændingstiden, skal du have lys på ligesom på en cykel. Det er i øvrigt almindeligt brugt og en god idé at trække en gul signalvest ned over ryglænet, så du bliver mere synlig i trafikken. Der er ikke et lovmæssigt krav om, at du bruger cykelhjelm, men det kan være en god idé.

Det er vigtigt at bevare en aktiv livsstil for både din fysiske og mentale sundhed, og en el-scooter kan give dig den uafhængighed, så du kan komme rundt og holde dig aktiv.

Teksten er oversat fra engelsk.
Forfatter: C. Schwalbe

Relateret artikel: “Batterier: Sådan oplader og vedligeholder du batterierne på dit el-køretøj bedst muligt