Passionate People

Inspiration, ideer samt andet spændende og relevant indhold

for personer med nedsat mobilitet

Kørestolsaccessories: tasker og accessories, der både er praktiske og smarte

Sort taske monteret på el-scooter

Som kørestolsbruger kan det nogle gange være svært at bære og transportere ting, når man er ude, fx på indkøb. Det kan være ubehageligt at have tingene stående på knæene, og de kan komme i vejen under kørsel, samtidig er der grænser for, hvor meget man kan bære på den måde. Find inspiration nedenfor til nogle kørestolsaccessories der kan lette din hverdag!

For et par måneder siden gik en nyhedshistorie viralt, hvor en kørestolsbruger nærmest var begravet i indkøbsposer, og det er selvfølgelig ikke en hensigtsmæssig måde at transportere indkøb på. Man ser ofte, at indkøbsposerne hænges på kørestolens skubbehåndtag, men det kan også give problemer med retningsstabiliteten, og er dermed heller ikke en ideel løsning.
Det kan også give dig andre problemer, når indkøbsposerne hænges på kørestolens skubbehåndtag. Med tiden kan vægten og slidet fra poserne ødelægge stoffet på ryggen og gøre det så løst, at det må skiftes. Et løst rygslag kan nemt påvirke siddekomforten, og derfor er det værd at overveje at anskaffe dig en specialtaske til montering på din kørestole, så ryggen ikke ødelægges, og så du kan transportere dine indkøb på en nemmere og langt mere praktisk måde.

Kørestolstasker

Der findes forskellige kørestolstasker og andet kørestolstilbehør, der gør det nemmere at transportere dine indkøb og andre småting. Disse praktiske hjælpemidler kan monteres på kørestolen på forskellige måder, fx på siden af armlænene eller bag på kørestolen, og med dem kan du transportere dine indkøb eller personlige ejendele på en sikker, praktisk og mere enkel måde.

Det er heldigvis en voksende trend, at tilbehør til handicappede skal gøres smartere og mere attraktive, og det afspejler sig også i de kørestolstasker, der er på markedet, særligt er udvalget på flere europæiske websites vokset.

Andre kørestolsaccessories

Hvis du har et blåt invalideskilt til din bil, kan du købe flotte displays til skiltet på nettet. De fås i mange forskellige design og forskellige stoftyper, så der er noget for enhver smag. Hvem vil ikke gerne se lidt mere unik ud?

Der findes flere kørestolsaccessories. Du kan købe ekstra tilbehør og andet udstyr, som letter hverdagen og gør det nemmere, når du skal ud på tur. Vidste du fx, at du kan købe en speciel urinopsamlingstaske, der opbevares under kørestolssædet og er så godt kamufleret, at ingen vil kunne se, hvad det er?

Der er også stor efterspørgsel på kopholdere. Med en kopholder, der sidder fastmonteret på kørestolen, kan du have dine drikkevarer med dig og samtidig undgå at spilde.

Kørestolsborde er en anden yderst populær tilbehørsdel, som mange kørestolsbrugere synes er uundværlige. De fås i mange forskellige design, så der er noget for enhver smag – uanset om du bruger den til at stille indkøbskurven på, når du er ude at handle, eller sætte din tallerken på, når du er ude til frokost.

Og endelig er det værd at overveje accessories som fx specialhandsker, så du kan holde dine hænder tørre, rene og undgår skader, når du køre din kørestol. Normale handsker fungerer ikke – du har brug for handsker, der er slidstærke og holdbare og er designet til kørestolsbrug. Et par gode kørestolshandsker er en god investering, så tænk dig om, og vælg de bedste til den bedste pris.

Tjek altid, at de accessories, du investerer i, er velegnede til lige præcis din kørestol. Brug de mål og størrelser, som du fik fra leverandøren, da du købte kørestolen, så du kan sammenligne med de accessories, du vil købe.

De rigtige accessories kan gøre en kæmpe forskel i din hverdag, så tænk dig om, før du køber, og få de ting, der passer bedst til dig.

Hvor købes dette?

Der findes ikke mange hjælpemiddelbutikker i Danmark, men på internettet findes utroligt mange europæiske webshops, der gerne sender deres smarte produkter til kunder i Danmark.