Passionate People

Inspiration, ideer samt andet spændende og relevant indhold

for personer med nedsat mobilitet

Film: Handicaps på filmlærredet er en succes

fesklædte unge, kørestol, film scene

Fra Stephen Hawking til Winston Churchill – flere verdensberømte personer med handicaps har gjort stort indtryk, samt haft stor indflydelse vor tids samfund. Hen over de seneste år, har vi ligeledes set, hvordan flere handicappede personer også præger film på det store biograflærred. De urørlige er den mest populære og allerede set af flere end 600.000 danskere.

Den stigende tendens om, at skabe denne type film har også præget filmverdenen i 2016 hvor flere film, med omdrejningspunkt om livet som handicappet, har fået premiere. Så nyd juleferie med, at streame en god film eller to online og inviter venner forbi, til noget filmisk underholdning med selvindsigt.

4 film vi kan anbefale !

 

1. Jeg, Daniel Blake

I filmen ’Jeg, Daniel Blake’ kæmper titelkarakteren, en sygemeldt tømrer fra Newcastle, for at modtage sin understøttelse. Mødet med det offentlige system viser sig at være et bureaukratisk helvede, hvor menneskeligt nærvær hører fortiden til, og et kendskab til onlineformularer tages for givet.

Daniel Blake er dog langt fra den eneste i en lignende situation, og gennem sit møde med systemet, udvikler han et venskab med en enlig mor og hendes børn.

Portrættet af arbejderen, fanget i en kafkask labyrint af formularer og regler, er instrueret af den 80-årige Ken Loach, og filmen modtog Guldpalmen på årets festival i Cannes.

2. De urørlige

I det franske komedie-drama ‘De urørlige’ kunne kontrasten næsten ikke være større. Phillipe er mangemillionær, bor i Paris’ fineste kvarter og er lam fra halsen og ned efter en paragliding-ulykke. Driss er arbejdsløs, småkriminel og bor i en forstadsghetto. Da Phillipe vil ansætte en ny hjælper, søger Driss modvilligt jobbet og forventer at få det kategoriske “nej”, som han er vant til. Men Philippe, der savner forandring i hverdagen, overrumples af Driss’ sarkasme og befriende mangel på medlidenhed. De to oparbejder et usædvanligt venskab, som kommer til at udfordre deres respektive verdensbilleder.

Den franske feel good-komedie ‘De urørlige’ er baseret på en virkelig historie. Filmen har gået sin sejrsgang verden over og har passeret ‘Den fabelagtige Amélie fra Montmartre’ fra 2001 som den mest sete franske film nogensinde.

I 2016 fik filmen relancering i UK med engelsk tale.

3. Notes on Blindness: Into Darkness

Denne film skildrer en professor der langsomt mister synet og bliver helt blind. Filmen er baseret på virkelige begivenheder og indeholder mange timers lydoptagelser fra hovedpersonens forløb mod den nye og mørkere verden. Filmen fokuserer især på det ændrede forhold til professorens kone og barn.
En ærlig fortælling, om en anderledes rejse.

4. My Feral heart

Anmeldelser af denne film omtaler oftest den hovedrolleindehavende skuespillers virkeligt imponerende præstation. Steven Brandon som har down syndrom, spiller Luke, en ung mand der kæmper med at komme sig over sin mors død. Samspillet mellem Luke, hans hjælper og en utilpasset ung aristokrat er rammen om denne bevægende spillefilm. Filmen er et fantastisk eksempel på hvad vi mennesker kan, hvis nogen tror på os.

“God fornøjelse foran skærmen”