Passionate People

Inspiration, ideer samt andet spændende og relevant indhold

for personer med nedsat mobilitet

Küschall K-Series: Ingen grænser for den højaktive bruger

Küschall K-series - den bedste stol for dig

En flot og smart kørestol med exceptionel styrke og de bedste køreegenskaber – det får du med küschall K-Series. Kørestolene i K-Series fås i aluminium, titanium og carbon. Uanset hvilket materiale du vælger, får du en smart og robust kørestol, der kan holde til selv den mest ekstreme brug.

Forrammen leveres enten med en vinkel på 75 eller 90 grader, og abduktionsrammen reducerer stolens bredde fortil med 10 cm i forhold til sædebredden. Det giver en større mobilitet af stolen og bedre støtte af underbenene.

Nu er K-Series blevet endnu bedre

Den nye K-Series byder på betydelige ændringer i år. Den er stadig lige ikonisk med sit minimalistiske design, men nu vejer den endnu mindre. Flere komponenter er gjort lettere, så vægten nu er helt nede på 5,1 kg uden drivhjul.

Og den er også blevet beriget med nye funktioner. De ergonomiske CarboLife-drivringe er specialdesignet til at mindske slid af hænder og arme, og det ekstra gode greb sikrer en effektiv fremdrift. Du kan nu også få Spinergy-hjul i flere forskellige størrelser. Forhjulene er nu af aluminium og af “soft roll”-typen. Ydermere er stolen blevet endnu flottere med ny elegant udspændt ryglænspolstring og muglighed for rammer i superflotte nye neonfarver.

Endnu en vigtig forbedring er øgningen af den maksimale brugervægt. K-Series er gået fra 120 kg til 130 kg.

Køreegenskaber

Nye sædebredder og -dybder kombineret med de lettere komponenter har forbedret køreegenskaberne og manøvredygtigheden. Forhjulene, sædet, beslagene til cambringen, ryggen og bremserne er alle gjort lettere, så du skal bruge færre kræfter for at holde hjulene i gang. K-Series er fremstillet i en fantastisk schweizisk kvalitet, som er perfekt til dit daglige liv og aktiviteter.

Funktioner og muligheder

Når man siger, at K-Series ikke har nogen grænser, skyldes det bl.a. de mange muligheder, du har for at skræddersy din stol helt efter dine specifikke behov. Benstøtter, drivringe og ryggen er nogle af de dele, der kan tilpasses individuelt. Du kan også få et afrundet rygrør på ryggen eller ryglænspolstring med refleksbånd, som gør det ekstra sikkert at færdes i mørke.

Derudover omfatter K-Series ekstraudstyr som mobilholder, flaskeholder og sædetaske. Og med CPS-farver får du et væld af nye farver – som udvider det i forvejen store udvalg af muligheder for tilpasning af stellet – fx en anodiseret finish, der passer perfekt til designet og stolens strømlinet konstruktion.

Materialetyper

Aluminium er det mest forekommende metal i jordens skorpe og er 100% genanvendeligt. Det er let og holdbart og anvendes i høj grad inden for transport-, emballage-, bygge- og rumfartsindustrien. K-Series-kørestolen af aluminium er alsidig, slidstærk og konfigurerbar.

Titanium anvendes mest i luftfarts- og bilindustrien, især inden for motorsport. Det er perfekt til anvendelsesformål, hvor det er altafgørende at reducere vægten, men stadig bevare styrken og stivheden. Titanium er korrosionsbestandigt, biokompatibelt og velegnet til fx personer med allergi over for metaller.

Carbon er en af livets byggesten. Det er et populært materiale inden for rumfartsindustrien, bygningsteknik, militæret og motorsport. Carbon er populært på grund af sin fleksibilitet og den høje kvalitet, der kan opnås ved forarbejdning af materialet. Materiale er velegnet til meget aktive brugere, der ønsker en flot, unik og smart kørestol.

Verdensomspændende brugernetværk

For at kunne udvikle kørestole i denne høje kvalitet har Küschall lyttet til deres verdensomspændende brugernetværk. Det er vigtigt for Küschall’s produktudviklingsproces, at de hører mange forskellige meninger og kommentarer fra deres brugere. Mange af de revolutionerende designs er blevet til på baggrund af tilbagemeldinger fra loyale brugere. Hos Küschall er de meget taknemmelige for denne afgørende dialog, og de stræber konstant efter at forbedre deres produkter gennem denne proces.

Teksten er oversat fra engelsk.
Forfatter:  Annie Beth Donahue er professionel skribent med fokus på sundhed og handicap. Du kan læse mere om hende på www.anniebethdonahue.com