Passionate People

Inspiration, ideer samt andet spændende og relevant indhold

for personer med nedsat mobilitet

Kørestolsrace: Svar på oftest stillede spørgsmål

kørestolsrace på atletikbane
Del dette indhold:

Når du ser på ovenstående billede, og hvis du i forvejen kender til håndcykling, kan det være, du tror, at kørestolsrace er det samme. Det er det ikke – det er faktisk to meget forskellige sportsgrene.

For at du kan vælge, hvilken sportsgren der vil passe bedst til dig, kan det være en god ide, at sætte dig grundigt ind i de forskellige sportsgrene.

Vi har nedenfor svaret på nogle af de hyppigst stillede spørgsmål om kørestolsrace, for at gøre det nemmere for dig at finde ud af, om denne sportsgren passer til dig.

Hvem kan deltage i kørestolsrace?

Kørestolsrace er for alle, der har et kvalificerende handicap. Det er bl.a. personer med amputation, skader på rygsøjlen eller cerebral parese. Alle deltagere skal klassificeres efter deres handicap.

Klassificeringer

Kørestolsrace klassificeres i klasserne T51-T57 samt T32-T38 (kun for personer med CP)

T51–T57 er klassificeringen for atletikudøvere, som sidder i kørestol på grund af en skade på rygsøjlen, eller som er amputerede. T51–T54 er for atleter, som specifikt konkurrerer i atletikdiscipliner på bane.

Klassificeringen T54 er for sportsfolk, som har komplet fysisk funktion fra taljen og opefter. T53 er for atleter, som har begrænset bevægelse i maveregionen. T51 eller T52 er for sportsfolk, som har begrænset bevægelse i arme og skuldre.

Atleter, som sidder i en kørestol på grund af cerebral parese, klassificeres efter andre retningslinjer end atleterne beskrevet ovenfor. Atleter med CP klassificeres mellem T32 og T38. Klasserne T32 -T34 er klasser for atleter, som sidder i kørestol, og klasserne T35 – T38 er for atleter, der kan stå.

Du kan læse mere om klassificeringerne her.

Hvor afholdes kørestolsrace?

Kørestolsrace er en atletikdisciplin, der foregår på bane eller på landevej. Oftest er kørestolsrace del af større atletikstævner for para-atleter.

De Paralympiske Lege er vært for det ultimative kørestolsrace. Faktisk er kørestolsrace en af de mest populære sportsgrene ved De Paralympiske Lege og har været med på programmet siden 1960.

Når du træner dig til kørestolsrace, behøver du ikke være en del af et hold for at træne og deltage, du er dermed fri til at træne, når det passer dig.

For at komme med til de Paralympiske Lege, skal du udtages via en række kvalificeringsrunder, herunder forventes deltagelse ved EM, VM og andre store stævner.

Selvklart starter du selvfølgelig med at træne dig op fra ”bunden” – det tager tid, at træne kroppen op til denne hårde sportsgren. Vil du finde en bane at træne på nær dig, kan du kontakte Parasport Danmark, de har oplysninger om danske atletikklubber.

Hvor adræt skal du være for at deltage i kørestolsrace?

For at dyrke kørestolsrace skal du være temmelig adræt. Du skal have god styrke i overkroppen. Det kan tage tid at lære de teknikker, der bruges til at drive kørestolen i et løb, og det er en yderst krævende sport. Det anbefales ikke, at folk på over 100 kg deltager i kørestolsrace.

Ved konkurrence kører atleterne op imod 30 km/t. At holde den høje fart, er meget krævende og kræver stor udholdenhed. Ifølge reglerne må der ikke bruges gear eller håndtag til at drive stolen frem. Kun hånddrevne hjul er tilladt.

Er det nødvendigt at købe en specialfremstillet racerkørestol?

Det korte svar er:”ja”. Hvis du kan låne en vens kørestol og prøve den, før du selv går ud og investerer i én, er det en god idé. Men hvis du vil træne seriøst (og sikkert), skal du bruge en specialfremstillet kørestol.

Racerkørestole er meget anderledes end almindelige kørestole. Racerstolene har to store baghjul og ét mindre forhjul. Dette strømlinede design er med til at sikre, at du kan komme op i de høje hastigheder. Du kan måske godt køre hurtigt i din almindelige kørestol, men du får aldrig samme fart som med en racerkørestol.

Derudover skal en racerkørestol være specialfremstillet, så den passer til din krop. Hvis kørestolen ikke passer som hånd i handske, sidder du ikke godt og vil ikke kunne yde dit bedste. Så hvis du har planer om at deltage i konkurrencer, skal du have en kørestol, der er lavet specielt til dig.

Racerkørestole fra Invacare

Invacare Top End fremstiller internationalt anerkendte racerkørestole. Hvis du er interesseret i kørestolsrace, kan du kontakte Invacare for mere information om racerkørestole. Invacare kan hjælpe dig med at finde den bedste racerkørestol til dig!

Teksten er oversat fra engelsk.
Forfatter:  Annie Beth Donahue er professionel skribent med fokus på sundhed og handicap. Du kan læse mere om hende på www.anniebethdonahue.com